Som sædvanlig bliver fredagens faglige indhold sluttet af med middag og et brag af en fest! Under middagen vil vi blive underholdt af Thomas Mygind.
Når middag slutter og træbenet trænger til at blive svinget har vi igen i år inviteret Lågsus til at spille op til dans. Denne gang har de inviteret de to garvede Århus rappere, Johnson og Emil Stabil med til Munkebjerg.
Så der er garanti for at det bliver et fantastisk punktum på en forhåbentlig god og lærerig dag.
Thomas Mygind (født 20. december 1960 i København) er en dansk tv-vært. Han har været vært på Robinson Ekspeditionen fra 1998–2003. Han er også kendt for programmer som Fangerne på Fortet, Sangstjerner og Peking Express.
Mygind droppede i teenagealderen ud af gymnasiet for at arbejde som blandt andet vinduespudser, skovarbejder og DJ, før han senere blev smidt ud af handelsskolen. Thomas fik i stedet en konstabeluddannelse i hæren, hvorefter han fik en stor interesse for reklamebranchen og arbejdede på landets største bureauer, før han i 1986 startede sit eget.[kilde mangler]
Thomas var også fascineret af en alternativ tankegang, holistisk filosofi og åndsvidenskab og blev blandt andet efterfølgende uddannet NLP Practitioner i London.
Senere hen blev Mygind DJ i lokalradiofeltet, som programprofil og senere stationsleder på blandt andet Radio Silkeborg. Efter han havde arrangeret og medvirket i mere end 1.500 timers live-radio, valgte han i 1989 at træde ind i fjernsyns-branchen som reklameproducer. Thomas Mygind blev for alvor kendt i Danmark da han i 1998 blev vært for realityshowet Robinson Ekspeditionen. Efter Robinson Ekspeditionen 2003, tog han i 2004 springet fra jobbet som frontfigur i TV3‘s Robinson-programmer til en plads i ledelsen af Det Nye TvDanmark – SBS TV. Efter at have været vært på programmer som Rødderne, Strandvejsvillaen, Danmarks Klogeste Barn og Kan du danse?, og have siddet i ledelsen i knap tre år blev Mygind i november 2006, kanalchef for Kanal 5. Senest medvirker han i programmerne Peking Express, Krimi 5 og Kagekampen.
Skal der være fest, så lad der være fest. Og sker det i selskab med et af landets største festnavne, er det jo bare ren Lågsus. Siden fødslen på P3 har Pelle Peter Jencel og Nicholas Kawamura budt op til dans rundt omkring i landet, og hver gang har det været en aften, man ikke skal gå glip af.
De to DJs har en bred musiksmag, og en god fornemmelse for at skabe liv i en crowd. Det har de kunnet siden de sad i den sørgeligste sendetid, og de kan de så sandelig også, når det hele foregår live.
Igen i år har de inviteret gæster med. Denne gang i form af Århus rapperne Johnson og Emil Stabil.
Marc Kwabena Johnson (født 1980 i Svendborg) er en dansk-ghanesisk rapper, kendt som Johnson. Han er tidligere kendt som NiggerenISlæden (eller N.I.S.). Han var medlem af den hedengangne gruppe B.A.N.G.E.R.S. sammen med U$O, L.O.C. og DJ Rescue. Sammen udgav de en EP, der blev kaldt V.I.P. EP’en, og udkom i et meget lille oplag med fire tracks. I 2007 udgav B.A.N.G.E.R.S. Ingen Diskussion.
Emil Stabell Petersen, bedre kendt som Emil Stabil, er en dansk rapper fra Aarhus. Emil Stabils gennembrud kom i 2014, hvor han især var populær via videotjenesten Youtube og musiktjenesten SoundCloud, med nummeret Er Det En Fugl. Det danske radioprogram Lågsus på Danmarks Radios P3 udvalgte Er Det En fugl som Lågsus-track. [1]
I 2014 startede Emil Stabil sammen med Young Bong og Lil Producer et pladeselskab under navnet Lil Label. I 2015 udgav Emil Stabil sin debut-EP kaldet Emil Stabil. EP’en fik en 3. plads på IFPI‘s albumchart-liste og singlen, Allerede Is fra samme EP blev i sommeren 2015 streamet af over 60.000 mennesker om dagen på streamingtjenesten Spotify.[2]
Emil Stabil har blandt andet optrådt på: Roskilde Festival, Spot Festival, Smukfest, Copenhagen Distortion, Grøn Koncert og UngFest 2018, og lavet en sang med Gucci Mane.