Den store AI-revolution er begyndt, og vi står overfor verdenshistoriens formentligt mest spændende og foranderlige tidsalder. Denne teknologiske super-tsunami vil på mange måder radikalt forandre vores liv herfra: AI og kunstig intelligens vil vende op og ned på vores dagligdag, arbejdsplads, uddannelsesinstitutioner, sundhedssektor og meget mere.
ChatGPT har igangsat AI-bølgen, men vi befinder os fortsat i den spæde begyndelse. Vi vil opleve en AI-eksplosion over de kommende år og snart vil kunstig intelligens også dukke op i vores telefoner, i McDriven på McDonald’s, på vores arbejdsplads, i receptionen på hotellet og meget mere. Ligeledes vil AI også snart snige sig ind i vores biler og muliggøre selvkørende teknologi, således at bilerne kan færdes trygt og sikkert, mens man tager sig en lur eller læser morgenavisen.
AI vil bringe mange positive aspekter med sig i fremtiden, men der vil også være risici langs vejen, og allerede nu kan vi se, at et nyt geopolitisk AI-våbenkapløb har taget sin begyndelse.
I dette spændende og efterspurgte foredrag fortæller Anders om AI’s revolutionerende indvirkning på vores nutid og fremtid. Foredraget er ligeledes fyldt med konkrete og inspirerende eksempler på, hvordan I kan bruge de utrolige AI-værktøjer på arbejdspladsen og i dagligdagen.
Når kunstig intelligens giver produktive superkræfter
Med en baggrund som civilingeniør i software og teknologibaseret forretningsudvikling har Anders Bæk studeret og fulgt emnet tæt de seneste otte år, hvor han også har forfattet flere studier om, hvordan AI vil påvirke vores liv fremadrettet.
Til daglig er Anders investor og analytiker, hvorfor han også flere gange har udtalt sig til medier som TV2, Finans, Børsen og Euroinvestor. Han er forfatteren bag bogen “AI Epoken – Sådan vil kunstig intelligens revolutionere fremtiden” (juni 2024) og udgiver en af landets mest lyttede podcasts om kunstig intelligens: “AI Revolutionen”. Samtidig udgiver han fast sin AI-aktieportefølje hos Dansk Aktionærforening og er fast tech- og AI-skribent hos aktieplatformen Nordnet. Anders er også fast panelekspert i den populære podcast “Millionærklubben”. Anders er en af landets førende eksperter i investering i tech-sektoren og i at spotte de selskaber, der befinder sig på kanten af teknologiens udvikling.
Anders er mester i at forklare om AI på en fascinerende og billedlig måde med velvalgte, relaterbare eksempler. Samtidig krydrer han sit foredrag med spændende metaforer og konkrete lavpraktiske eksempler, så enhver tilhører nemt kan følge med. Book et foredrag med Anders og oplev en foredragsholder, der fra første sekund vil få publikummet til at sidde som limet til kanten af deres sæder.