Kirurgiske og protetisk komplikationer
DSOI glæder sig til endnu en gang at byde Jer alle velkommen til et spændende forårsmøde med et meget relevant emne.
Vi ved alle, at selvom vi gør vores bedste for at yde den optimale behandling for vores patienter, så er det ikke altid, at det forløber som vi har planlagt, hverken på kort eller lang sigt.
Vi KAN ikke undgå at der opstår små eller større udfordringer og i ca. 10 % af alle behandlinger opstår der biologiske eller tekniske komplikationer.
Det er vigtigt at være forberedt på at kunne takle disse situationer. Vi har derfor inviteret 3 ansete foredragsholdere til at komme og forelæse om kirurgiske og protetiske komplikationer.
Vi er sikre på at det bliver et spændende og lærerigt DSOI Forårsmøde med mange god tips og tricks, som umiddelbart kan bruges i vores kliniske hverdag.