Igen i år tilbyder DSOI-junior et kursus, som afholdes parallelt med DSOIs 40-års jubilæumsmøde, fredag d. 28. oktober.
Jan Thomsen
Vi har inviteret Tandlæge Jan Thomsen fra Colosseumklinikken i København til at fortælle om de overvejelser han gør sig i forbindelse med æstetiske implantatbårne behandlinger.
Jan har igennem mange år haft en særlig interesse for æstetiske behandlinger med keramiske materialer og plast. Han vil i oplægget blandt andet fortælle om sin kommunikation med kirurgen -hvor vigtig den er og hvilke tanker han gør sig i forhold til valg og udformning af provisorium.
Lars Pallesen
I den mere kirurgiske ende har vi inviteret kæbekirurg Lars Pallesen fra Specialtandlægerne i Bredgade, ligeledes i København. Lars vil holde et oplæg om sine teknikker, når han foretager sinusløft. Oplægget vil være meget case-baseret og derfor direkte klinisk relevant for alle tandlæger, både dem der allerede opererer, men også anvendeligt i kommunikationen med patienten for dem, der henviser deres patienter for den kirurgiske del af behandlingen.
Sonia Leziy
Dr. Sonia Leziy fra Canada vil være eftermiddagens sidste forelæser, som vi holder sammen med de ordinære DSOI-medlemmer. Sonia vil forkæle vores ører og hælde implantatviden på vores videnstank. I sin præsentation vil hun udforske, hvordan innovation og konceptændringer, kan udvikle vores færdigheder, når det kommer til behandling og behandlingsmuligheder.
Implantat Speed Dating
Til allersidst gentager vi successen fra sidste år med ”implantat speed dating”, hvor deltagerne får mulighed for at få de forskellige implantatkomponenter i hænderne.
Tilkøb fest, middag, underholdning og overnatning og få gratis deltagelse i DSOIs kursus om lørdagen
Junior-kurset er et 1-dags kursus, der ikke kræver medlemskab af DSOI. Vi vil dog opfordre folk til at deltage i jubilæumsfesten og overnatning. Vælger man dette er der gratis deltagelse i DSOIs kursus om lørdagen, hvor Sonia Leziy og Brahm Miller fortsætter, hvor de slap fællesforelæsningen fredag eftermiddag. Læs hele DSOI årsmødeprogrammet (ikke junior) på http://dsoi.dk/arrangement/aarsmoede-2016/
Tillæg for fest, middag, overnatning og lørdags-kursus: 2050-2550kr afhængig af værelsesform
Krav for deltagelse i DSOI-junior kursus: højst 10 år efter bestået kandidat-eksamen
Kursuspoint: 8
Kurset med overnatning og fest er fuldt booket. Tilmeld dig DSOI dagskursus i stedet for
Tilmelding lukket