Kære Alle
Det er med stor glæde at vi allerede nu kan offentliggøre programmet til DSOI Årsmøde 2024 8/9 November på Hotel Munkebjerg i Vejle. Igen i år har vi formået at tiltrække nogle særdeles interessante både nationale og internationale navne som speakers. Fredag står denne gang i knoglens tegn og lørdag vil vi koncentrere os den æstetiske zone.
Fredag vil tandlæge Andy Timmerman fra Leuven holde oplæg om mulighederne ved brug af opkoncentreret blod i knogleopbygninger og optimering af heling. Dernæst vil Tomas Linkevicius, forfatteren og stifteren af konceptet Zero Boneloss Concept fortælle og kirurgiske og protetiske greb der minimere risikoen for knoglesvind omkring implantater. Fredag aften afslutter vi med en hyggelig middag med underholdning og musik i topklasse.
Lørdag står i æstetikkens tegn med Ueli Grunder der vil gå i dybden med de vigtigste principper ved æstetiske implantatbehandlinger og særligt de udfordringer en behandling i den æstetiske zone kan give.
Vi glæder os selv meget til dette program og håber at se jer alle sammen igen til Årsmødet 2024
De bedste hilsner
Bestyrelsen i DSOI